Næstved Tennis og Padel Klub byder dig velkommen til en klub med mange muligheder
Vi vil byde dig velkommen til vores dejlige anlæg, som rummer 11 baner udendørs, (8 med kunstgræs med sand og 3 grusbaner på Rådmandsengen) og til vores hal med 4 baner med Bolltex tæppe. Derudover 3 helt nye udendørs padelbaner.
Kontoret hjælper dig gerne hvis du har spørgsmål, og ønsker du at blive medlem klik her Bliv medlem
Direkte til booking? Klik her
Udendørs tennis Indendørs tennis Tennis Rådmandsengen Padel (udendørs)
Hjertelig velkommen i NTPK
Næstved Tennis og Padel Klub (tidl. Næstved Tennis Klub) blev stiftet i 1894, så det er en af de ældste klubber i landet. Vi ønsker at give børn, unge og voksne mulighed for at blive aktive tennisspillere. Næstved Tennis og Padel Klub lægger stor vægt på bredden, mens den samtidig tager hånd om de spillere der vil udfordre eliten på dansk niveau.
Der er mange aktiviteter for alle grupper af tennisspillere, der arrangeres Drop In hvor du bare melder dig til og spiller med mange forskellige på alle niveauer. Der er turneringer og for nye spillere er der en pakke som er lavet i samarbejde med DTF. Her får du fra starten mulighed for at møde ligesindede, og klubbens dygtige trænere vil lære dig de nødvendige grundslag.
På anlægget på Nygårdsvej råder klubben over ikke mindre end 8 baner udendørs og 4 baner i klubbens egen hal. Det betyder tennis for alle – hele året – og også når vejret ikke arter sig.
Ud over anlægget på Nygårdsvej har klubben yderligere 3 grusbaner indkapslet i Herlufsholmskovens træer bag sygehuset.
I 2022 fik Nygårdsvej-anlægget også padelbaner! 2 tennisbaner blev givet til at lave 3 udendørs padelbaner, som kan bookes af både medlemmer og gæster. i 2024 skiftede klubben navn til Næstved Tennis og Padel Klub.