Home Om NTK
26 | 05 | 2018
Main Menu

 

Hovedsponsor

Dette kan blive DIT firma
 
 Banner sponsor
www.MotorDoctor.dk
 
Andre sponsorer
 
 test
Test

 

Om klubben

En klub med mange muligheder

 

Klubbens vedtægter kan du finde HER

Næstved Tennis Klub blev stiftet tilbage i 1894 og er dermed en af landets ældste klubber. Klubben rummer omkring 320 medlemmer hvoraf de 50 af dem er juniorer. Klubben er den største på Sydsjælland og er involveret i aktiviteter hos både DTF (Dansk Tennisforbund), SLTU (Sjællands tennis union) og DGI. Næstved Tennis Klub er en klub, som lægger stor vægt på breden, mens den samtidigt tager hånd om de spillere som vil udfordre eliten på dansk niveau. Der er mange aktiviteter for alle grupper af tennisspillere, fra nybegynder til elite. Klubbens førstehold spiller pt i sjællandsserien indendørs, lige under de danske divisioner - ligeledes er der en aktiv og voksende ungdomsafdeling, som repræsenterer klubben i turneringer året rundt både individuelt og for hold. 


Klubanlæg med særdeles gode faciliteter
Klubben råder over i alt 13 udendørsbaner og 4 indendørsbaner fordelt på hovedanlægget på Nygårdsvej og det gamle, hyggelige anlæg ved Rådmandsengen. Frem til 1981 var klubben udelukkende placeret på anlægget ved Rådmandssengen. I dag er det stadigvæk muligt, at spille på de 3 historiske og ideelt placerede grusbaner, indkapslet i herlufsholmsskovens træer bag sygehuset. Klubbens hovedanlæg på Nygårdsvej råder over 10 udendørsbaner med kunstgræs belægning. Kunstgræsunderlaget forlænger udendørssæsonen med flere måneder og bliver hurtigere spilleklar efter uvejr sammenlignet med grusbaner, som er det almindelige underlag i Danmark. Klubben råder også over en flot opvisningsbane (Centre Court) - med tilskuerfaciliteter. Der er lysanlæg på 4 af udendørsbanerne, som giver oplagt mulighed for at spille aftentennis. Er man ude for at træne lidt selvstændigt råder klubben over en fin indhegnet slagmur til fri afbenyttelse for klubbens medlemmer.
Næstved Tennis Klub råder som den eneste klub på Sydsjælland over egen tennishal med 4 moderne indendørsbaner med nyeligt renoveret underlag på to af banerne og nyt lys på alle 4 baner. Hallen er ideelt placeret på anlægget på Nygårdsvej. Hvis det bliver dårligt vejr, kan spillet bare fortsættes indendørs.

 

Oversigt på klubbens anlæg

 

 

Klubanlægget på Nygårdsvej 102, 4700 Næstved: map.krak.dk/m/IkQ2a 

Klubhus/klubkontor og 10 kunstgrænsbaner og 4 indendørsbaner

Klubanlægget på Rådmandsengen, 4700 Næstved: map.krak.dk/m/Ikq4O

Klubhus og 3 grusbaner

 

Hvordan bliver jeg medlem?

At melde sig ind i Næstved tennisklub er nu lettere end nogensinde. Klubben benytter et online bookingsystem til all booking af baner, tilmelding til arrangementer mm, herunder også indmeldelse i klubben.

Ved at klikke på knappen nedefor, bliver du sendt videre til systemet med siden til oprettelse. Mangler du lidt yderligere information omkring klubbens tilbud til medlemmerne, finder du dem ude fanerne til højre.

KK. februar 2016